Kære Friend.

Bliver du ramt af din partners ”ufine” ord og behandling? Det behøver ikke være sådan – men du kan se her, hvorfor du har det sådan.

At være en kvinde, som ikke lader sine grænser overskride og insisterer på blive mødt imødekommende, som den hun ER – med omsorg, støtte og opmærksomhed, er nok den største livs- og kærlighedsgave, du kan give dig selv.

Både fordi den ro, styrke og stolthed du føler i og omkring dig selv, er priceless og fordi den tiltrækningskraft og gentleman-respons du kan antænde i en mand, kan være det missing piece i dit kærlighedsliv eller din kærlighedshistorie.

Blot er det ikke altid så nemt det her med at hævde og stå ved sig selv, sine behov, ønsker og grænser.

Som stærke selvstændige kvinder synes vi nok, at vi ikke ”finder os i noget”.
Alligevel kan vi gang på gang opleve, at vi lader en mands eller partners opførsel eller ord trænge lige derind, hvor det påvirker os allermest. 

Der hvor vi bliver sårede, ulykkelige, værdiløse, selvtillidsløse – eller vrede, rasende og hadefulde.

At vi er stærke, succesfulde og overkommer meget ude i den store verden og på vores job, er ikke ensbetydende med, at vi ved hvordan vi er en stærk, smuk, strålende og grænsesættende kvinde overfor en mand.

Overfor manden er det nemlig nogle helt andre ”regler” der er i spil. Og det er ofte også sådan, at manden ”ubevidst” opsnapper, hvor tro du er mod dig selv. Hvor meget du hviler i din egen værdi som kvinde – en som i sit hjerte ved, at hun formår at ære sine egne grænser og værdi.

En mand, som ikke har et meget sundt og ordentligt kærlighedsmønster, vil meget ofte have en eminent evne til at ”ramme” dig lige der, hvor du er usikker på din egen værdi.

En af grundende til, at han vil reagere på, at du ikke kan eje dig selv, er, at det kan give ham en fornemmelse af, at du ikke er så værdifuld som kvinde. Og det gør noget ved ham på et dybt instinktivt niveau. 

Manden – en ordentlig en altså – vil tændes enormt af og få skudt gang i hans ”jeg vil gøre alt for den kvinde” hormoner, når han kan mærke, at han skal sætte ind med alt hvad han har af mandighed og jægerinstinkt. (Og ordentlighed), for at ”vinde” dig.

Hvis han ikke har den dybe fornemmelse af, at det er noget værdifuldt og ”værd at kæmpe for” han står overfor, kan han blive tilbøjelig til at blive ”sløset”. (Det er måske ikke det korrekte ord, men du ved nok, hvad jeg mener :-) ).

Sløsetheden kan komme til udtryk i, at han spejler dine mørke pletter (din selvkritik) på en nedladende og devaluerende måde. (Og hvis du er med en partner, som er svær, dysfunktionel eller narcissistisk, så vil han gøre det med eftertryk). Men det er en lidt anden historie.

Det er ikke sikkert, du er bevidst om din indre selvkritik. 

Nogle gange har vi nemlig pakket den godt og grundigt af vejen. (Fordi den ikke er så rar at kigge på...mm)

Eller vi overhører den. Eller prøver at dænge den til med endnu mere selvkritik: ”Jeg burde ikke tænke det her”. ”Jeg burde ikke føle det her”. ”Hvis bare jeg tænker positivt, går det væk”.

Men selvkritik skal mødes med kærlighed, omsorg og opmærksomhed – din egen først og fremmest. 

Og hvis du ikke har set, hørt, mødt og ”elsket” din indre selvkritik og de nedladende historier fuldt og helt, ja så er det, at du gang på gang kan væltes omkuld af smerten, ked-af-det-heden og vreden, når han rammer dig lige der.

”Jeg er ikke støttet – der er ingen der virkelig kan ”se” mig og mine behov”.

Hvis du har tanker som denne kørende i dit system, kan du have meget svært ved at virkelig tro på, at du selvsikkert og forventningsfuldt kan bede ham om støtte – og om kærlig tilstedeværelse overfor DIG og dine udfordringer i livet.

Når du har svært ved at tro det, så kan du også have svært ved at udtrykke det, sige det højt og tydeligt. 

Og når der er noget, vi føler os usikre på at udtrykke – med ord, der gør os stærke – så vil vi ofte undertrykke behovet. 

Fordi en del af os ikke stoler på, at vi kan få det opfyldt...

”Jeg er besværlig, og det gør folk irriterede. Så jeg må hellere tie stille.

Den her overbevisning om mig selv, stammede fra, at jeg siden jeg var lille pige, ikke så godt havde tålt nogle særlige fødevarer. Og det gav anledning til meget polemik og lægebesøg (Uden at de kunne finde ud af, hvad det var præcist, jeg ikke tålte. Det ved jeg nu). 

Jeg fornemmede godt mens jeg voksede op, at mange mennesker synes jeg var problematisk og drama-agtig. Så jeg lærte at – ja, det var besværligt….

....jeg var besværlig.....

Da jeg blev ældre og begyndte på kærligheden, oplevede jeg, at denne indre selvkritiske tanke voksede sig stor. 

Jeg er besværlig…..
…
..
.
Og det har kostet meget smerte, for eksempel i form af familie middage, hvor jeg spiste det, jeg ikke kan tåle og sad og led under hele middagen og aftenen med mavesmerter. 

Eller i form af dates, som synes det var ”mærkeligt”, at jeg sad og kørte rundt på stolen, når jeg kiggede i menukortet.

Indtil jeg kunne møde den med en kærlig proces – en proces, jeg har opdaget og finpudset i mit terapeutiske arbejde med mange kvinder, som også havde selvkritik liggende som et låg henover deres udstråling og værdi..

Da jeg havde gjort det, forvandlede alt sig – både min indre stemme, min ophobede mørke energi omkring alt det her, min evne til klart og tydeligt at udtrykke mine behov i den forbindelse og, sjovt nok (!) også folks holdning og ”domme”.

Når vi kan møde vores indre selvkritik på den her måde, forvandles den – og når den gør det, kan vi pludselig stå 110% frem, som den vi er –og udstråle, at vi fortjener og forventer at blive mødt. 

Og når det sker, så ændrer alt sig. Først og fremmest din selvtillid, din glæde ved dig selv og de mørke tanker.

Og overfor din partner kan det gøre mirakuløse underværker.

Kære Friend - Hvad er din sværeste indre kritiske stemme eller nedladende tanke om dig selv?

Det behøver ikke være sådan..

Og du er heller ikke alene - det kan jeg i hvert fald skrive under på :-)

Kærligst Helena