Kære Friend.

Måske du kender det.....?

Nogle gange er det bare ikke nok, at der er masser af kærlighed mellem mand og kvinde.

Jeg havde for nogle år siden nogle udfordringer i mit parforhold.

Vi elskede hinanden, kunne ikke leve uden hinanden, var tiltrukket af hinanden på alle måder.

Men….

Det gik hele tiden galt alligevel.

Drama, beskyldninger, distance, søvnløshed og endeløse spekulationer.

Du kender det måske?

Vanvittigt opslidende.

Og det mest frustrerende er jo nok:

Jamen, vi elsker hinanden, hvorfor går det så galt?

Jeg kan huske, at en af mine veninder sagde, at hun da nok mente, at vi med vores kærlighed kunne ”opløse” og løse alle de udfordringer, der nu en gang altid er i et kærlighedsforhold. (Og ja, der findes ikke forhold uden udfordringer.)

Hun malede sådan et smukt billede om, at kærligheden kunne forvandle. 

Kærligheden kunne som magisk pulver nedbryde alle problemerne. 

Kærligheden ville sætte os fri af alle trivialiteterne mellem mand og kvinde. 

Kærligheden kunne som en spirituel tryllestav løfte det hele op på ”et højere” niveau.

Det var jo frygtelig sødt af hende at dele dette perspektiv med mig og vise omsorg på den måde.

Og jeg var da også lige ved at overgive mig til, at det var jo nok rigtigt. Og hvis jeg lige prøvede at tage kærlighedsbrillerne på et øjeblik, så kunne jeg nok få alle knuderne i maven og de endeløse kværnende tanker til at lægge sig.

Men et sted inden i, vidste jeg jo godt, at det ikke altid er nok, at der er kærlighed.

Men jeg kunne godt mærke, at det var en trossætning, jeg også havde taget til mig, at kærligheden nedbryder alle mure og at vi skal kæmpe videre, så længe der er kærlighed tilstede mellem os.

Den levede godt, der dybt i mig, og hånden på hjertet, så havde den også betydet, at jeg blev alt for længe i et tidligere forhold.

På en eller anden måde, er der også næring til drømmen i den trossætning. 

Når det hele ser totalt sort ud, så kan vi på en eller anden måde holde os selv til ilden ved at ”tro på” at vi bare skal klynge os til kærligheden.

Der er især 3 ting mellem mand og kvinde, som indikerer, at kærligheden ikke er nok. At der foregår noget mellem linjerne, som kan have alt for store påvirkninger på vores liv, hvis vi ikke stopper op.

Misforstå mig ikke. Jeg er stor tilhænger af, at vi tager ansvar for vores elskedes ønsker, ved at indgå kompromiser, eller forhandler os frem til løsninger, som kan ære begges krav.

Nogle gange er det bare sådan, at vi kommer til at give så meget køb på os selv, at det bliver til, at vi ofrer os selv og vores behov. 

Med ofre mener jeg, at vi giver afkald på så meget af det, der er rigtigt for os, at det vi egentlig gør, er at forsøge at leve med noget, der er uacceptabelt for os. 

Når vi gør det, er det ligesom at forære små stykker af vores sjæl væk. Og det fører til, at vi føler os tomme og til, at selve kilden til kærligheden langsomt tørrer ud.

2) Hvis den ene part i forholdet har personlige issues, som har direkte og markant indflydelse på hans/hendes modenhed ift. at indgå i et gensidigt ansvarligt og tillidsbaseret forhold til et andet menneske.

For kvinden vil det her ofte give sig udtryk i, at hun ikke føler sig tryg og sikker og at hun bliver distanceret fra sine feminine sider og i stedet begynder at leve i hovedet – hvor tankerne, analyserne og spekulationerne kører. 

Hun overkompenserer ofte en stor del tiden ved at forsøge at glatte ud. Bl.a. ved at prøve at ”redde” partneren. 

Ved at forsøge at være forstående og omsorgsfuld (og nogle gange undskylde hans opførsel), eller ved at gøre forholdet til et projekt, som kun hun (ofte med meget stor opofrelse) forsøger, at få på ret kurs igen.

Der kan falde en række ting ind under de her personlige issues:

Nogle af dem, er dem jeg har beskrevet i denne artikel om den svære eller utilgængelige mand. 

Andre handler bl.a. om, at den ene part i forholdet forveksler seksuelle følelser med kærlighed. 

Når det er manden, som faktisk mest (måske kun) er seksuelt tændt af dig, vil han ikke have den - for manden - rigtige mavefornemmelse af, at du er ”the one”. 

Og det vil betyde, at han ikke giver sig hen til dig og forholdet. Uanset hvad du gør. 

To uheldige aspekter i denne forbindelse er, at mænd 1) tit ikke er bevidst om, at det ikke er kærlighed, men seksuel tiltrækning han føler – og 2) hvis han godt ved det, er det ikke sikkert, han vil indvie dig i det. 

Og det vil betyde for kvinden, at hun er på en helt anden frekvens end manden – som gør, at hun kæmper for det uopnåelige.

3) Vi vil ikke se i øjnene, at vores værdier, livsdrømme og personlige modenhed er milevidt fra hinanden.

Når det her udspiller sig i forholdet, viser det sig ofte ved, at vores skænderier har et underliggende tema, der handler om at have ret, at diskvalificere den anden – eller måske værst: at angribe den andens drømme og værdier – og måske også konsekvent modsætte sig, at møde den anden i deres behov.

Et tema, jeg ofte ser her, er det her med, om den anden part nu er spirituel nok til at matche ens krav. Men det kan jeg skrive om, i et andet nyhedsbrev.

Det kan godt være, at vi på overfladen er i stand til at have et ”ordentligt” høfligt skænderi. 

Men når man kigger lidt nærmere på det, bliver det tydeligt, at i aldrig vil kunne ”nå” hinanden. 

Fordi drivkraften er at blive ”vinder”. Og det er en dræber – fordi den der går derfra og ikke har ”vundet” vil altid føle sig både vred og afvist. Og det dræner kærligheden.

Kærlighed fordrer, at vi tør kigge os selv dybt i øjnene og tage personligt ansvar for vores issues og vores indre dæmoner. Dermed fordrer kærligheden også, at der er rum mellem os, til at vi kan arbejde os ud af disse ting i os. 

Hvis der ikke er rum og tryghed til at vokse og være sårbar – så er det også et parameter, der fortæller noget om, om kærligheden ikke er nok.

Jeg vil afslutte med at bemærke, at ofte kan det, at den ene part i forholdet er modvillig ift. udvikling og modvillig mod en ægte, autentisk tilstedeværelse i relationen, have stor indflydelse på den anden parts evne til at gå ud og skabe i livet, hvad han/hun drømmer om. 

Simpelthen fordi, at ”energien” hos den part, der er modvillig, virker bremsende og tyngende på den anden part.

Så det er også en ting at være opmærksom på: vokser du og tager plads op ude i livet – eller kan du ikke rigtig finde din power?

Kærligst Helena

Helena@awomansheart.dk