Emne: ❤ Hvordan føler du EGENTLIG? Og hvordan kan det VIRKELIG fange hans opmærksomhed.

  • Hvad føler du EGENTLIG? Og hvordan kan det VIRKELIG fange hans opmærksomhed.

Kære Friend.


Har du øvet dig lidt i at mærke dine følelser? Hvad det er for følelser du oplever i dit parforhold og som reaktion på din partner?

Så har du måske opdaget, at vi kvinder virkelig kan komme godt og grundigt rundt i følelsesregistret i løbet af en dag :-). Måske især en dag, hvor vi er tæt på vores partner eller bruger meget tid sammen, for eksempel når det er ferie.

Og det er helt i orden, sådan skal det være. Den feminine energi er i flow og udveksling med hvad der sker i hendes omgivelser konstant. 

Nogen gange er det bare sådan, at vi finder ud af, at nogle af de følelses vi oplever som respons på vores partner, de gør noget ved vores krop og vores ”åbenhed” og nærhed over for ham.

Har du for eksempel nogle gange oplevet, at du kunne mærke at:

  • Din lyst til intimitet/sex forsvandt?
  • Eller at dit hjerte lukker i?
  • At du ikke ”gider” ham og bliver ligeglad-agtig?
  • Eller at du har lyst til at løbe skrigende væk? Bogstaveligt, du har lyst til at 
          pakke kufferten lige nu. Gå din vej
  • Din respekt for ham falder til nulpunktet?
  • Du begynder at spekulere over at få en elsker/samtaleven?

Måske fordi du er vred, føler dig dårligt behandlet eller ikke ved hvordan du skal få dine behov ”igennem” til ham.

Så er du ikke alene. Langt fra. 

Har du det heller ikke særlig godt med at indrømme overfor dig selv (eller din partner (uha)), at du har lyst til at gå, lyst til at få behovene dækket et andet sted, lyst til at sige, at du mister interessen?

Så er du heller ikke alene :-)

Jeg vil betro dig en lille hemmelighed: Langt de fleste kvinder får de her ”slemme” u-pigelige og knap så nydelige tanker og lyster (eller mangel på samme) når de oplever for mange frustrationer, mangel på nærhed og ”udfordringer” fra deres partner. 

Og hvis du har det ligesom mig (og dem), så har du haft mange (som i virkelig mange) oplevelser, hvor du nærmest bare sad målløs, magtesløs og lyst-løs tilbagestrøget i sofaen – fordi du bare ikke vidste, hvordan du skulle håndtere den pinefulde situation, der var opstået i dit forhold.

Og det er nok også sådan, at langt de fleste af os, vi kunne ALDRIG drømme om, at sige de her ting lige ud.

Måske fordi vi synes det er ondt, u-feminint, u-modent, u-acceptabelt eller u-(fyld selv på) at sige sådan noget.

Eller måske fordi vi har lagt låg på, og kun kan mærke det som en ”tåget” u-lyst.

Men altså – det er normalt. 

Det er normalt, at du mister lysten til ham, mister lysten til at rumme ham og mister lysten til at han skal være din helt.

OG – det er lige præcis DET, der er vigtigt: For hvis din partner er en ordentlig mand og livsledsager materiale (og jeg kommer i et senere nyhedsbrev ind på, hvordan du kan afgøre, om han er en ”rigtig” og ordentlig mand), så vil han have et ønske om, at være din ”rigtige mand” og ”stå op” for dig og gøre det rigtige.

Og en rigtig mand, han vil ønske, at du kan åbne dig op og give din feminine energi til ham når i er intime. 

Han vil ønske, at du ser ham som en helt og din faste klippe. 

Han vil ønske, at imødekomme dine behov – og han vil allermest ønske, at du er glad.

Så, hvis du har prøvet med:

”Skat, jeg føler mig virkelig ked af det og fortabt, når du hellere vil til landskamp på vores 5 års dag, end at være sammen med mig. Jeg har ikke lyst til at føle sådan. Vil du hjælpe mig? ”

Og han ikke reagerer med at komme dig i møde.

Så er din feminine energi nogen gange nødt til at tale lige ind i hans maskuline energi:

(Og når du gør det, er det alfa og omega, at du gør det på det ”rigtige” tidspunkt, for eksempel når du kan mærke han er i ro og ikke har jobbet i tankerne. Det er også vigtigt, at du anerkender ham, for den han er, inden du fortæller ham, hvad det VIRKELIG gør ved dig):

”Skat, der er noget der er meget vigtigt for mig i mit kærlighedsliv, og jeg vil gerne fortælle dig om det nu. Er det i orden? 

(Du viser, at det her, der er vigtigt for DIG, og du forventer, at han vil høre det – netop fordi det er vigtigt for dig. Og i øvrigt, kan en mand godt lide, at en kvinde tør stå ved sig selv (og ja, jeg kommer tilbage til hvad du gør, hvis han ikke har den kvalitet)).

Han siger ”Ja”.

Du fortsætter: ”Du ved at jeg virkelig værdsætter den måde du gør mig glad på, når du går ud sammen med mig, og du er opmærksom og lyttende og romantisk. Jeg ELSKER det. Og det er en nærhedsting, jeg virkelig næres af i mit parforhold. Jeg er vild med den måde du er der for mig på, når vi går ud”.

Jeg savner, at du inviterer mig ud, især er jeg ked af, at vi ikke kan fejre vores 5 års dag sammen.

(Og
kan du fortælle ham, hvad det faktisk GØR ved dig): 

”Når min partner ikke inviterer mig ud gennem en længere periode og ikke er romantisk og ”tæt” med mig, så mister jeg lysten til sex og jeg kan mærke det påvirker min respekt over for dig også”. (Du kan skifte ud med nogle af de andre ting, hvis det giver mere mening for dig).

(UUhhh… ja, det kan føles ”rystende”). Husk din øvelse med at være åben i dit hjerte og dit underliv over for ham, når du siger det. Og husk, at sige til dig selv: Jeg kan rumme mig selv.

”Jeg har ikke lyst til at føle sådan over for dig”. Hvad tænker du om det? ”.

Punktum.


..
.
Læn dig tilbage, træk vejret og observer hans respons. Hvis han taler, så lyt. Hvis han spørger, så gentag det du har sagt. ”Jeg mister lysten og respekten, det gør mig ked af det, at have det sådan med dig”.

Så er det sagt.


Nu kan det godt være han har brug for at gå tilbage til sin mandehule og reflektere over tingene. Lad ham være, og gør noget i mellemtiden, som er værdifuldt for dig. (Også selvom det tager 5 dage).

Og se så, hvordan han reagerer, når han kommer ud igen.

Hans reaktion på den her hjertekommunikation er meget afgørende for jeres forhold.

Jeg kommer mere ind på, hvordan du håndterer hans reaktion, hvis den er skuffende, i et senere nyhedsbrev.

Og husk – din udstråling eller din ”vibe” når du markerer, hvad der er alfa og omega for dig i dit kærlighedsliv, er meget vigtig. En ordentlig mand vil værdsætte og ”tænde på” at du har respekt for dig selv. Og de fleste mænd føler sig tryg ved og draget til en kvinde, der tør være ærlig.

Du er det værd – husk det nu, ikk <3

Og lad mig meget gerne høre hvordan det går.

Kærlige hilsner Helena.




"Whereever you go, go with all your heart".

Confucius.
Du modtager det her nyhedsbrev, fordi du har skrevet dig op til "A Womans Heart" maillisten, hvor du får små coachende og inspirerende mails direkte i din inbox.

Det store digitale produkt "A Womans Heart" en 5 trins proces til soulmate kommunikation i dit parforhold, er på trapperne. Her får du adgang til hele pakken af alle mine unikke feminine redskaber, tætpakket med helt konkrete anvisninger, sætninger, eksempler og meget, meget andet til dig:

  • Er han den rigtige for mig? Hvordan ved jeg det?
  • Hvad er det egentlig, jeg vil have?
  • Hvordan vender jeg skænderier til nærhed og forbundethed?
  • Hvordan udtrykker jeg mig, så han kan "høre" mig?
  • Hvordan mærker jeg mine grænser - og står ved dem?
  • Skal jeg blive eller gå?
  • Hvordan du "bliver et" med din feminine vibe, så han drages af dig - og ikke skubbes væk
  • Hvad er det (egentlig) mænd vil have?
  • Hvordan bliver tiden der kommer fremover, den bedste i mit liv. På kærlighedsfronten
  • Hvordan tiltrækker jeg den rigtige partner
  • De største forskelle mellem mænd og kvinder - og hvordan du kan bruge det til at lade din femininitet blomstre...så du heller ikke selv kan lade være med at synes du er uimodståelig :-).

Jeg regner med, at der åbnes op for adgang omk. 1. august. Du får automatisk besked, når du er på listen her.