Kære Friend.

(Ja, jeg indfører Funny Friday – indimellem er det jo en hylende grinagtig fest, at være en kvinde på vej efter den dybere mening med det hele, det må vi jo ikke glemme - så kan vi tage det alvorlige på "Serious Sunday").

I dag vil jeg snakke lidt om det her med, når han VIRKLIG prøver at være en helt, men du ikke rigtig kan få øje på det.

Som du måske har læst i nogle af mine mails, så er jeg flyttet til Cypern. 

Det er der jo mange grunde til.

En stor og ret afgørende en er den, at jeg må ”walk my own talk” – jeg er jo fuldstændig overbevist om at er man en kvinde med en mission og en dybfølt ønske om at ”gå i den største vision om sig selv” (både i livet og kærligheden, ja så må man også give sig selv de bedste rammer.....en energi der løfter (og ikke slukker).

Og i den forbindelse har Cypern mange fordele:

- Økonomisk: giver det faktisk mening at have en business her på Cypern (i modsætning til i dk)

- Socialt: mennesker er her, som en jeg mødte, Andros, udtrykte det: We are hot people. Det resonnerer med mig.

- Personligt: jeg er i miljø med mennesker der er på samme bølgelængde som mig business wise - det er opløftende

- Regionalt – ja, altså, der er bare ”noget” ved f.eks at have 26 gr i november og sidde med sin vin på balkonen om aftenen.

Som du måske også har læst i tidligere mails, så har min (ex)partner fritstillet mig (eller også var det ham selv han fritstillede), det kan jeg ikke rigtig finde ud af. 

Men i hvert fald mente han, at han ikke havde de rigtige ting at give til mig ift. den rejse jeg er ude på. 

Og så sagde han: Helena, go do what you have to do. You will always be in my heart.

Så det gjorde jeg.

Og det betyder jo, at jeg godt synes jeg kan tillade mig at mingle lidt med andre mænd.

Som for eksempel med Jorgos.

Jorgos er 65 år og har i 35 år ”Taked care of the plants”. 

Så det er jo bl.a med det her noget omkring planter, han prøver at give til mig via.

For eksempel har jeg frisk forsyning af frugt, honning, oliven , oliven olie og urter.

Og her den anden dag tænkte jeg: Jeg må vise min glæde over alle hans ”gaver”. SÅ jeg inviterede på en lille meze med hvidvin.

Da så Jorgos kom, gik han fluks i gang med at plante nogle frø til salat, radiser osv i plante kasser ude på min balkon.

(Typisk træk hos en maskulin mand – at gå i gang med en handling).

Og nu skal du holde fast Friend, for det er her vi godt normalt kan gå lidt galt i byen som kvinde.

Altså, jeg står i køkkenet og putter kæmperejer i ovnen og alt det der.

Jorgos går i krig med plantekasser.

Alt er godt.

Indtil ca 10 minutter efter, hvor jeg godt kan høre nogle ”ups” lyde fra balkonen,

Jeg går uskyldigt liiige hen for at se, hvad der sker.

Og, Jorgos har væltet min kaffe, som stod på bordet derude.

Og som den handlingens mand han er, står han nu med min moppe (altså min gulvmoppe) og tørrer spildt kaffe op på bordet. (Ja, på bordet med min gulvmoppe).

Right then….

Nå, det er jo ok, det dør jeg ikke af.

Så kommer jeg til at kigge ud over gulvet på balkonen – der er våd jord og vådt over det hele. Total smasket, kort sagt.

Right then….
..
..
.
”I made a mess” siger Jorgos, stadig med en tiljordet moppe kørende rundt på mit bord.

Oh, dont worry, let me just get a cloth to dry this. (Rejerne brænder på i ovnen).

Jeg henter klud.

Kommer ud på balkonen, og Jorgos sidder med sit glas vin og et stort saligt smil – han synes selv han har været min helt – han har jo plantet en masse frø til mig.

Hans stol står midt i smattet jord på gulvet og hans hvidvin på bordet – med udtværret kaffe i blandet jord fra moppen.

Samtidig blæser det også lidt i dag, så alt det jord ude på balkonen, det blæser ind i stuen (På mit dyre håndlavede tæppe). 

Så nu her hvor jeg løber i redningsaktion mellem påbrændte rejer og kaffe i blandet mudder på balkonen, så spreder det her jord sig langsomt til mit køkken.

Well well

Men han er den lykkeligste mand i verden. Han har jo givet alt det bedste til mig.

Jeg kigger ned i min kaffekop, som nu er tom…min kaffe ligger halvt udtværret på bordet. Moppen står igen i spanden. (I klædt kaffe og jord).

Ok. Alt ånder fred og ro.

Så hvad gør en vis kvinde nu?

(Mens hele mit køkken er ved at eksplodere af alle retterne, der nu er færdige på samme tid.)

Jorgos – im really impressed that you could plant all those seeds so fast. THANK YOU so much. I look forward to see them grow.

And dinner (the rest of it), is ready) (!)

Lyksagelighed breder sig over hans ansigt. Han har været en helt i dag, og han er helt høj.

Hans indsats som mand er overstået. Han har nedlagt sabeltigeren, som lige nu er mine blomsterfrø. 

Om alting omkring ham er sprunget i luften, kommer ikke sagen ved (Han har i øvrigt også ”single fokus” så han har nok ikke engang opdaget det).

Måske han bare prøver...at være en helt:

Når du nu kommer hjem i aften Friend og din mand står på tæer for at give til dig – og selvom han har trådt mudder rundt i hele stuen og glemt at at købe dine tampax, så spørg dig selv, i det splitsekundet inden du reagerer: får den her mand mig overordnet set til at føle mig lettet i livet, tryg, hjulpet, værdsat, elsket og respekteret? Og hvis det er sådan, så prøv at udtryk din glæde ved at tage imod.

(Men hvis det ikke er sådan , så skal du nok overveje om han er den rigtige til at plante dine salatfrø – for han vil aldrig holde med at vælte din kaffe (uden at lave en ny), tørre den op med moppen og drikke hvidvin midt i kaos).

<3

PS: Og jo, du kan sagtens være fuldstændig U-imodståelig i hans øjne, selvom du ikke kan altid kan få øje på, at han er din helt.