Kære Friend

Er dit (kvinde)-liv gået lidt i gråt eller i neutral mode?

Hvis ikke, så behøver du ikke læse videre :-).

Lad mig fortælle dig en lille hemmelighed fra mit eget liv.

Det føles lidt sårbart, men du får den alligevel.

Jeg havde en lang periode i mit liv, vi taler flere år her, hvor jeg tit spurgte mig selv: ”Er det her livet? Eller, er det meningen at livet skal være sådan her?"

Det hele føltes lidt tomt og formålsløst. Jeg blev ærlig talt lidt i tvivl om meningen med det hele. Og jeg svingede lidt mellem en lidt depressiv tilstand og en tilstand af at flexe lidt ud af det hele og stå sådan lidt på sidelinjen agtigt.

For hvad nyttede det egentlig at stå op hver dag og forsøge at være positiv, handle og prøve at være ”ordentlig”.

Jeg havde ellers udrettet de forventede ting i livet.

Mand, hus, barn, penge og gode jobs.

Så hvorfor holdt glæden ikke sit indtog?

Er skuffet det rigtige ord?

Jeg måtte undersøge den skuffelse:

Den smagte lidt ligesom:

Nu har jeg ”ofret” mig selv og gjort alt det, som burde være det rigtige. Men det jeg står tilbage med, er en undren over, hvorfor jeg så ikke lige springer højlydt rundt i lykke hele tiden.

En undren som meget ofte slog over i: ”Det er nok mig, der er forkert”. Der må simpelthen være noget galt med mig. Jeg må nok prøve lidt hårdere.

Den smagte også lidt af: hvor blev glæden af? Ja, hvor blev alle mine følelser egentlig af? Jeg opdagede, at jeg ligesom var lidt ”nedlukket”.

Nedlukket som i: er det virkelig meningen, at man skal køre lidt i tomgang for at hamle op med livets krav og alle reglerne om, hvordan man lever et godt liv.

(Jeg mener bare, hvis det nu ikke rigtig virker det der med at løbe efter de ydre mål med penge, prioritetslån, mand og Volvo, så er der jo et eller andet, der ikke stemmer i ligningen.)

Og ja, det var mig, der ikke stemte i ligningen.

Jeg blev nødt til at lytte til den indre stemme i mig, der (højere og højere) snakkede om, at jeg skulle finde kilden til min glæde, kilden til min passion, kilden til min mening.

Så jeg begav mig ud på en færd – for at undersøge, hvor glæden og den indre flamme havde gemt sig.

Undervejs prøvede jeg mange ting:

-Jeg satte mig mål for mit liv: jeg vil gerne opnå dét og dét. Og så forfulgte jeg mine mål (med hovedet). Og med alt hvad jeg havde lært om, hvordan man når sine mål her i livet. 

-Jeg puttede aktiviteter ind i mit liv, som virkede gode og rigtige ift. at leve et godt liv. Sport, studier, selvudvikling, rejser og deslige.

-Jeg levede sundt og kokkererede lækre retter (jeg elsker al lave mad).

-Jeg malede mit hjem og satte planter i haven.

-Jeg lavede mit arbejdsliv om, så det passede med mig, min rytme og mine ønsker.

-Jeg ryddede ud i drænende relationer.

Ja, listen er lang og det skal jeg ikke trætte dig mere med :-).

Men jeg opdagede til min gru:

Glæden og den indre flamme, gemte sig stadig et sted ude for enden af regnbuen.

Den var ikke troppet op på mit dørtrin, som jeg havde regnet med.

Ak, ve og klage (og gud bevare Danmark, som min kære farmor ville have sagt) – måske det alligevel var mig, der var noget galt med.

Hvad så, tænkte jeg.

Jamen hvis det er mig, så må jeg jo rydde op i mig selv.

Så det gjorde jeg.

(Og det var ikke småting jeg stødte på derinde, skulle jeg lige hilse og sige).

Men en spændende ting gemte sig alligevel derinde i min indre bagage:

Det kom igennem nogenlunde sådan her:

”Helena”, du lever dit liv gennem dit hoved, gennem dine tanker.

(Jeg kan faktisk huske en gang, hvor jeg forsøgte mig med en healende, energetisk øvelse, der lovede at vise mig, hvor det ”egentlige” problem lå, hvor blokeringen lå. 

Og…(UHA)…den viste mig helt tydeligt, at det var mit hoved der var blokeringen. (Også selvom jeg gjorde øvelsen om et par gange, for det kunne jo ikke være rigtigt. Jeg var da ikke skør, der var ikke noget galt med mit hoved.)).

Men altså: Jeg var kun oppe i mit hoved - i selskab med tankerne. Med at prøve at regne den ud. Med at prøve at tænke mig frem til livsglæden. At analysere mig frem til løsningen, at kontrollere, styre. Ja jeg kunne blive ved.

Ja, jeg skulle lige sove lidt på den, men så buldrede det også gennem min skepsis:

Glæden kommer ikke fra dit hoved og dine tanker.

Den kommer ikke fra, at tænke dig frem til indholdet i, hvad det er, der får din sjæl og hjerte til at synge.

Den kommer ikke af, at udtænke en plan og analysere sig frem til løsningen.

Den kommer heller ikke af, at tænke over, om du nu er rigtig, eller om du er forkert, eller om andre nu kan acceptere dine (skøre) drømme. Eller om du vil lide et dødbringende kærlighedstab eller savn. (Det sker aldrig, (altså det dødbringende). Det kan jeg garantere dig. 

Og den kommer desuden heller ikke af at tro, at du skal være positiv hele tiden eller føle dig helt klar, før du foretager dig noget afgørende her i livet.

Nej kære læser, glæden gemmer sig et helt andet sted.

Og for at kunne finde derhen, er der en meget vigtig ting, man er nødt til at vide.

Kvindens glæde gemmer sig i hendes krop og i hendes følelser og i alle de indre ”længsler” som vi godt kan mærke i vores inderste, hvis vi lytter.

Når vi kan tillade hele vores kvindelige del af os, at komme ud i lyset, så tager vi proppen af den lukkede glædesbeholder.

Og når proppen kommer af, så sker der noget med følelsen af gråt i gråt og ”neutral-mode”.

En udfordring for mange kvinder:

Det mange kvinder oplever som en udfordring, er hvordan de skal håndtere ”alt det inden i” på en måde, så det kan omsættes sættes til glædes-givende tilstedeværelse i livet.

Man kan også sige det på en anden måde: kvinden finder sin glæde, når hun ved hvordan hun skal møde den feminine side af sig. Den side som gemmer sig i hendes krop og hjerte, og som hvisker til hende om, hvordan hun finder glæden og den indre flamme.

Den hvisker til hende med:

Følelser af længsel (Nogle gange efter noget, vi ikke helt kan sætte ord på)

Følelsen af, at hun blokerer noget inde i sig

Følelsen af savnet efter at blive imødekommet og ”set” uden dom

Følelsen af savnet af at komme til ægte udtryk

Savnet efter at vide, hvordan hun ærer sine behov, grænser og drømme

Der er en særlig måde hvorpå kvinden kan møde denne hvisken, så hun kan få hele sig selv ud i verden.

Den starter med at anerkende, at din indre hvisken er din gyldne dør til din glæde.

At din indre hvisken er dit feminine indre, der kalder dig ned i din krop, ind i din (måske nedprioriterede) feminine essens og ind i det, der føles rigtigt for dig.

Man kan også sige, at den indre feminine hvisken er Yin – og dermed den halve verdens pulseren eller livsenergi.

Hvis vi blokerer denne energi, blokerer vi også vores glæde og indre flamme.

Start med at lytte til din hvisken. Den har et budskab om, hvor enden af din regnbue er <3.

Kærligst Helena.

OG - så vil jeg gerne sige et kæmpe STORT tak, til alle jer der svarede tilbage på mine mails i sidste uge, hvor jeg spurgte jer, om i ville hjælpe mig med et lille hjerteanliggende.

Flere af jer har sagt ja tak til 20 min. sparring/coaching kvit og frit og jeg er i gang med samtalerne med jer (som nogle gange varer en del længere end 20 min, fordi jeg bliver så optaget af jeres historier :-)).

Styrken i de samtaler er, at når vi deler med hinanden, så hjælper vi hinanden. Fordi vi tør være åbne. Så det er så STORT af jer!!!

Når i giver mig jeres feedback hjælper i mig og hinanden - fordi alt det derinde, kommer ud i lyset. Og det er der, vi kan forandre det.

Jeg fortsætter i næste uge med flere samtaler. Og jeg glæder mig. Det har været storslået indtil videre og jeg har fået SÅ mange guldkorn fra jer ♥

Hvis du er gået glip af disse mails, så kan du se, hvad det hele handler om HER

(Du skal ikke tage dig af, at der står "friend" i stedet for dit navn - det er fordi mailen er fra mit mailbibliotek).

Men skulle du have lyst til 20 min sparring eller til at byde ind på mine spørgsmål i mailen, så er du stadig yderst velkommen, også hvis der først kommer noget  til dig om en uge eller to. Jeg vil altid gerne høre fra jer!!

Indtil vi "ses" igen - prøv at sætte ord på den lille hvisken inde i dig - det kan blive stort for dig og dit liv.

Helena

Helena@awomansheart.dk

www.awomansheart.dk