| 5 vigtige livslektier om (selv)kærlighed, jeg ville ønske jeg havde opdaget for længe siden.
Kære Friend.
Jeg har gået en lang vej i kærlighedens navn.
En vej der både har været præget af utallige omveje og endnu flere hårde og hjerteløse oplevelser.
Vejen har været lang fordi jeg har ledt efter en følelse, der lignede den fornemmelse, jeg havde i hjertet. En fornemmelse af, hvordan det skulle føles for mig at være elsket. Mit hjerte ville ikke slå sig til tåls.
Jeg har lært nogle ting undervejs, som jeg ville ønske jeg havde kendt, da jeg i sin tid begav mig ud på min kærlighedsfærd.
Eller også skulle jeg gå den lange vej for at lære det her…hvem ved?
Det er de 5 vigtige livslektier om (selv) kærlighed, jeg vil dele med dig her:
Nogle gange er kærlighed ikke nok:
I kan elske hinanden så det river i hver en fiber af jeres kroppe og hjerterne flyder over med ømhed.
Nogle gange er det bare ikke nok.
- Der kan være for mange andre ting, der mangler.
- Der kan være sket ting, som er for svære at bære
- Der kan være for store forskelle mellem jer
- Der kan være sygdom, vigtige livsvalg, jalousi, fortid, fremtid og drømme, som kommer mellem jer
Det kan være ekstremt svært at indrømme, at kærligheden ikke kan bære. Nogle gange kan det tage år, at turde sige det højt.
Det kan føles utaknemmeligt, alt for hårdt, uretfærdigt og hjerteskærende.
Men det kan også være en stor og smuk lettelse, at sige farvel i til hinanden kærlighed.
Fordi der venter noget derude på os, som er endnu dybere og smukkere.
Og det er ok og fredfyldt, at sige farvel i kærlighed, inden vi slider hinanden op i forsøget på at stampe noget frem, som ikke er der.
Det er også kærlighed at lade hinanden fri til at søge noget, som passer endnu bedre til vores hjerte og sjæl.
Kvinden kan få lige hvad hun vil fra manden, hvis hun er i stand til at værdsætte både det feminine (sig selv) og det maskuline (sin partner).
En af kvindens aller største forhindringer til at modtage kærlighed og støtte fra manden……
... .. .
Er vores ”sårede” evne til at elske os selv ubetinget – og dermed også en nedsat evne til at elske manden for det, der gør ham til mand.
Det hænger sammen.
Når vi tør eje alt hvad vi er som kvinde og elske os selv for det, så tør vi også elske manden for hans maskuline sider.
Manden (ham den ordentlige altså) kan på en eller anden subtil måde godt fornemme om han er accepteret og værdsat for det han er og gør som mand.
Han kan også godt fornemme, om hans kvinde er en, der forventer at få sine ønsker og behov mødt – eller om hun går under sine egne forventninger.
Det er en smuk og livsbekræftende kærlighedsgestus at lære at udtrykke anerkendelse for både dig selv og ham.
Jalousi – handler måske aller mest om, at vi accepterer noget vi dybest set slet ikke kan acceptere, eller respektere.
Nogle gange handler jalousi slet ikke om, at vi er bange for at miste. Eller bange for, at der er nogen der er bedre end os.
Det handler meget mere om, at vi føler vi er nødt til at acceptere ting, vi dybest slet ikke vil acceptere.
- Acceptere, at vores partner ikke har nok i os
- Acceptere, at vores partner er nødt til at kigge efter andre
- Acceptere, at vores partner har været nøgen sammen med en anden
- Acceptere, at vi ikke føler os trygge
- Respektere ham, selvom han ikke udviser tegn på at være en ordentlig partner
- Respektere ham, selvom han er uærlig
- Respektere ham, selvom han ikke er mand nok til at sige sandheden.
Når vi føler vi er nødt til at acceptere og respektere alle disse ting, giver vi køb på os selv. Og det gør ondt og skaber vrede.
Og egentlig vil vi helst bare gå, fordi det ikke føles rigtig i hjertet.
Men vi bliver – og det skaber vreden, afmagten og tabet af selvtillid. Fordi vi er utro mod vores egne behov.
Det er en kærlig gestus overfor os selv at sige højt og tydeligt hvad vi ikke kan acceptere – og at stå ved det.
Kvinden er prisen, der kan vindes - og ikke omvendt.
Når manden elsker dig, vil han gå til verdens ende for dig. Og når mænd elsker, så elsker de dybt og ”hårdt”.
Han ved instinktivt, at du er hans ”pris”.
Det er mandens opgave at gøre kur til dig og ”vinde” dig, om og om igen.
Det er ikke omvendt – det strider mod kvindens natur at føle, at hun er nødt til at vinde mandens opmærksomhed og kærlighed om og om igen.
Og det dræner hende for hendes magi, sensualitet og udstråling.
Når kvinden hviler i sin energi, vil hun virke dragende på manden.
Og hun vil mærke, at hun har meget mere kærlighed og sexualitet at give af. I dette rum kan både manden og kvinden begynde at føle, at de er ”kommet hjem”.
Det er en befriende oplevelse at give sig selv lov til at være kvinde – og manden lov til at være mand.
Parforholdet i dag har ikke rum for følelser af skam, skyld og umødte behov – det hører tidligere generationer til.
Denne måde at være på overfor hinanden, kommer fra en tid hvor vi ofte både i børneopdragelse og intime relationer forsøgte at styre hinanden ved at bruge disse lav-energi følelser.
Men i dag skurrer det i os, hvis vi bliver mødt på denne måde.
Vi vil føle os som hele og elskbare mennesker, og både mand og kvinde søger en relation, hvor vi bliver mødt med kærlighed, anerkendelse og ømhed.
Og denne rejse er meget ofte nødt til at starte med, at vi beslutter os for at elske os selv ubetinget og lærer at udtrykke os i forventning om at få, hvad vi længes efter.
Der er stor visdom i at ”se”, at kærlighed i dag søger meget mere dybde og autencitet, end den gjorde for bare 25 eller 50 år siden. Vi vil elskes for den vi er.
----
Mmm, det var en lille historie om mine oplevelser omkring kærligheden. Jeg håber du kan finde lidt inspiration i ordene ♥.
Hvilke opdagelser har du gjort på din kærlighedsrejse i livet?
Kærlige hilsner her fra mig ♥ Helena
| 
